Lokale vandreruter

Der er i 2022 etableret nogle vandreruter i den skønne natur omkring Grønbjerg.

Der er 2 ruter nord for byen som med fordel kan tages med udgangspunkt fra Grønbjerg Friskole.
Syd for byen er der 2 ruter som kan kombineres på flere forskellige måder. Disse kan påbegyndes ved Nørre Omme Kirke.

Ruterne er skiltet med kraftige træstolper med farvede pile, som vist på billedet.
Der står en informationstavle om vandreruterne ved Algade lige overfor Friskolen.

Grønbjerg Nord

Begge ruter nord for Grønbjerg går langs den gamle bane fra byen op til Spåbækvej.

Den gule rute går tilbage via Ørnhøjvej, som er landevejen mellem Ørnhøj og Grønbjerg.
Den grønne rute går via Spåbækvej og derefter via Holmgårdsvej og Algade tilbage til Grønbjerg.
Den gule rute er ca. 5 km og den grønne ca. 5,5 km.

Grønbjerg Syd

Den gule rute går via den gamle bane og Sønderkjærsvej. Den er ca. 4 km.

Denne kan kombineres med den røde rute, som består af flere forskellige ruter og der er derfor mulighed for flere forskellige oplevelser.

Den røde rute går via småveje til Kiddal Plantage og gennem denne.

Den midterste røde rute fra Kiddal til Sønderkjærsvej går forbi et udsigtstårn ved Fandens Slot. Dette stykke kræver, at man er godt gående.
Scroll to Top